Analyse af 
Erik Holstein

Franciska Rosenkilde stemplede kontant ind i Gaza-konflikten

Opbakningen til palæstinenserne og kritik af den danske regerings politik var dominerende i Franciska Rosenkildes tale til Alternativets landsmøde. Derimod var der ikke et ord om Hamas terrorangreb. 

Mette Frederiksens udtalte kort efter Hamas terrorangreb, at Danmark ubetinget står på Israels side. Ifølge Franciska Rosenkilde placerer den udtalelse "Danmark på den forkerte side af historien".  
 
Mette Frederiksens udtalte kort efter Hamas terrorangreb, at Danmark ubetinget står på Israels side. Ifølge Franciska Rosenkilde placerer den udtalelse "Danmark på den forkerte side af historien".    Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Der var gået under et minut i talen, da Alternativets leder Franciska Rosenkilde stemplede ind i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Med en serie angreb på Israel og den danske regerings politik lagde Franciska Rosenkilde en meget kontant linje i konflikten. Til udelt begejstring for de godt 150 deltagere på Alternativets landsmøde i Odense.

 "Vi er vidner til en historisk tragisk begivenhed. Hvad der ligner et folkemord i Gaza i Palæstina. Over 13.000 børn er blevet dræbt i Gaza-striben siden efteråret. Flere end der er blevet slået ihjel i alle verdens konflikter tilsammen – de sidste fem år," sagde Rosenkilde og fortsatte:

"Der er voldsom hungersnød i Gaza, fordi den israelske stat holder nødhjælpen tilbage. Der er akut mangel på medicin og sundhedspersonale, og hospitalerne er blevet bombet. Der bliver lukket TV-stationer, og mange journalister er blevet dræbt. Det er umenneskeligt!"

På den forkerte side af historien
Franciska Rosenkilde gik herefter over til at gennemhegle statsminister Mette Frederiksens (S) holdning til konflikten.

Mette Frederiksens udtalte kort efter Hamas terrorangreb, at Danmark ubetinget står på Israels side. Ifølge Rosenkilde placerer den udtalelse "Danmark på den forkerte side af historien"

Hendes udtalelse om … at Danmark ubetinget står på Israels side … dér placerede Mette Frederiksen os på den forkerte side af historien. 

Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Sammenligner man med Pelle Dragsteds (EL) tale på Enhedslistens årsmøde i sidste weekend, er der en væsentlig forskel:

Dragsted rettede lige så hårde angreb mod "Netanyahus brutale krig mod Gazas
civilbefolkning", som han kaldte "en historisk skamplet".

Men Dragsted fik også nævnt "Hamas bestialske terrorangreb", der indledte konflikten. Det var der ikke et ord om i Rosenkildes tale.

Grøn omstilling i stå
Det andet hovedemne i Rosenkildes tale var – naturligvis – klimaet. Den grønne dagsorden, som frem for alt bragte Alternativet i Folketinget i 2015, men som det meste af Folketinget siden har taget til sig. I hvert fald retorisk.

For ifølge Franciska Rosenkilde kniber det med lade handling følge ord:

"Jeg ved godt, de siger, at 2025-målet er nået. At 2030-målet er lige om hjørnet. Og det er helt vildt, at de slipper afsted med dét. For den grønne omstilling er gået i stå. Dét, vi ser, er ren hockeystavsmodel. Det er en skrivebordsøvelse," sagde Rosenkilde og fortsatte:

"Hvad betyder det, om regeringen når 2030-målet på papiret?"

"Når vi samtidig har en klimaminister, der opfordrer til nye oliefelter i Nordsøen! Når vi har en landbrugsminister, der ikke er villig til at sætte grænser for landbrugets dyrefabrikker!"

"Når vi som samfund har et forbrug, der er så stort, at det ville kræve over fire jordkloder – hvis alle levede som os!"

Et drastisk alternativ
Alternativet lægger op til en total omkalfatring af dansk landbrug, hvor kødproduktionen reduceres meget drastisk.

I talen slog Franciska Rosenkilde igen et slag for Alternativets nye slogan som "Danmarks nye landbrugsparti". Om end i en fundamentalt anden udgave end Inger Støjbergs model.  

Alternativets landsmøde slutter søndag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Franciska Rosenkilde

MF, politisk leder (ALT)
cand.scient.geo. (Københavns Uni. 2015), BA i Sundhed og Ernæring (Metropol Suhrs, 2010)









0:000:00